En del af en kedelig statistik

Dansk hygge er kendetegnet ved, at vi sidder om et rundt bord og indtager masser af mad og alkohol. Det er lige som det skal være, lige indtil det ikke er det mere. For mens maden kan gøre dig tyk, kan alkoholen med tiden gøre dig til alkoholiker. De mange kalorier kan som regel løbes væk, mens det straks er et større arbejde at komme ud af et alkoholmisbrug. For er du først blevet afhængig af alkohol, så klapper fælden. Du bliver hermed en del af en kedelig statistik, der viser, at mere end en halv million danskere drikker for meget alkohol om ugen, mens 140.000 indtager så meget alkohol, at de kan betegnes som alkoholikere. Selvom du er kommet ud i et misbrug, hvor flaskerne styrer din hverdag, så er der heldigvis hjælp at hente på Behandlingscenter Stien.

Hjælp der giver dig et nyt liv

Du bliver ikke afhængig af alkohol fra den ene dag til den anden. Det er de mange genstande dag efter dag, der med tiden betyder, at du kommer til at lide af alkoholisme. På samme måde tager det også sin tid at blive afgiftet, så du ikke længere tænker på alkohol som det første, når du vågner om morgenen. På Behandlingscenter Stien møder du et venligt og professionelt personale, der har mange års erfaring med at tilbyde en alkoholbehandling, der hjælper dig til et nyt liv. Tidligere blev mange behandlet med antabus. I dag benyttes i stedet den velkendte Minnesota-kur, der kort fortalt går ud på at få dig som alkoholiker til at indse, at du aldrig igen skal røre noget, der indeholder alkohol. Samtidig behandles de psykiske problemer, der i sin tid fik dig til at drikke løs.

Pænt farvel til alkoholen

Behandlingscenter Stien har i mange år hjulpet mange alkoholikere til en situation, hvor de kan sige pænt farvel til alkoholen og goddag til en ædru tilværelse, der er langt at foretrække. En behandling tager typisk 5 til 6 uger, og så der efterbehandling oveni. Men så har du også muligheden for at få en tilværelse, hvor det er ikke er Elefantøl og Rød Aalborg, der bestemmer over dig.