Dette indlæg er finansieret indlæg og indeholder promoverede hjemmesidehenvisninger.

Visse personer skal bare have et arbejde, så de kan betale deres regninger og få dagene til at hænge sammen.

For nogle kan det blive så “sørgeligt”, at de egentlig ikke arbejder på stedet med andet tanke på, hvordan de kan udnytte arbejdspladsen, måske bedyre en arbejdsskade, få nogle tillæg og ellers bare se frem til weekenden eller ligefrem pensionen.

Heldigvis arbejder nogle mennesker også med facadeskilte på et professionelt plan, så de kan få opfyldt deres drømme og ikke tænke på andet end, hvordan de kan forbedre sig, fornye sig, måske få større ansvar og mere arbejde.

Man er en skattet medarbejder for alle fra de andre ansatte til ledelsen, chefen og endda kunderne, og var det ikke fordi, man ikke kan leve af glade miner alene, så arbejdede man da gerne gratis.

Men upåagtet af, hvad indstillingen til sådan noget arbejde med facadeskilte end er, så ved alle parter og typer godt, at man skal gøre ens bedste for at være sikker på, at man ikke bliver fyret og ender med at stå uden arbejde, som man alligevel ikke kan lide.

Om man så arbejder med facadeskilte fordi, man identificerer sig med det, eller man bare gør det for at betale regningerne, så kan de fleste blive enige om, at det er dejligt at føle, man er værdsat og har indflydelse på ens dagligdag, så man ikke hænger i kommunebøvl, fordi man er uden arbejde.

Den slags føles ofte som et kontrolsamfund og et åbent fængsel for den enkelte.

Og bare det at føle at man gør en forskel for nogle mennesker, kan for selv den mest gnavne medarbejder medføre, at man smiler indvendigt på vej hjem fra arbejde og i al hemmelighed glæder sig til dagen efter måske på grund af kunderne – eller medarbejderne.

Gør man sit arbejde godt nok, så kan man dog forøge ens chancer for, at man kan søge en stilling et andet sted, hvis man ikke kan fortsætte det nuværende sted.

Eventuelt kan man få en anbefaling med sig – så sørg for at yde dit bedste!